tirsdag den 3. september 2013

Av og en masse bandeord - Endestationen?



Ugen startede ellers så godt. Mandag morgen stod jeg op, løb 6 km restitutionsløb og tog så 10 mere om aftenen. Tirsdag stod den på intervaller, onsdag igen morgen og aften restitution, torsdag kom jeg til at løbe 4 km længere ned planlagt, men det kompenserede jeg så for ved at sove længe fredag (stod op kl. 5.45!) og først tage en restistutionstur fredag aften. Lørdag stod den først på intervaller og stigningsløb, hvor jeg var oppe og ramme 22 km/t. Alt gik godt!

Men så. Søndag stod den på 28 km langtur. Det var planen. Men efter 19 km måtte jeg opgive og ringe hjem. Knæet gjorde ondt!

Det havde det gjort et par kilometre. Jeg forsøgte først at strække det lidt ud, lave lidt høje knæløft og hælspark. Siden forsøgte jeg at sætte tempo på, men det virkede heller ikke. 

Jeg opgav. Stærkt fortvivlet. Frustreret. Sortseende. Parat til at aflyse Berlin. Verdammt!

Det virker næsten ligegyldigt, men her følger ugens træning.

Mandag: 16 km - rest
Tirsdag: 17 km - intervaltræning
Onsdag: 18 km - rest
Torsdag: 19 km - heraf 8 km progressivt
Fredag: 11 km - rest
Lørdag: 22 km - interval + aften rest
Søndag: 19 km

I alt 122 km

----

Knæet gør nu stadig lidt ondt. Jeg mangler fuld kontrol over det. Både min træner og massør mener dog, at Berlin stadig er muligt. Ingen af dem har dog set på knæet, kun fået en beskrivelse og spurgt ind til det. 

Jeg ved ikke, hvad jeg tør tro. Jeg håber, de får ret!

Måske burde jeg tilføje, at jeg har haft en muskelømhed på siden af højre hofte. Det prøvede jeg forrige år og fik en balletlignende øvelse (falleret balletdanser) til at strække hoften ud. Derfor følte jeg, at der var styr på den ømhed, men sandheden har jo nok været, at jeg har kompenseret og derved bragt mig i en værre situation. Hvornår lærer man det?

Lyserød sportstape er sgu lidt fesent, men det kom på efter behandlingen.

9 kommentarer:

  1. åh nej snob... jeg føler med dig.

    Du må have is i maven og på knæet, og være fornuftig den sidste tid. Din grundform er jo forrygende, og måske lidt hvile vil gøre kroppen godt. Jeg tror på dig - bare vær forsigtig og lad være med at tage chancer.
    (det er svært, jeg ved det...)
    Held og lykke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!

      Dagen i dag bliver spændende, for jeg tager forbi min massør, for at få hans vurdering.

      Men nu kan jeg da i det mindste gå op ad trapper uden smerte. I yderpositionerne gør knæet dog stadig ondt, så jeg føler mig stadig ikke helt på sikker grund.

      I mellemtiden piner jeg mig selv lidt ved at læse "Ekstremløberen" af Jacob Juul-Hastrup

      Slet
    2. Hej igen,

      Har læst bogen, den er fascinerende.
      Held og lykke med i dag - lad høre hvordan det går.

      For at det ikke skal være løgn - igår var jeg til et bestyrelsesmøde, da jeg skulle op ad trapperne efterfølgende jagede det rigtig slemt i knæet, og det er heller ikke godt i dag. Jeg synes det er underligt, for min sidste løbetur var i søndags, og der gik det godt?

      Hvor er det altså deprimerende. Hvis det ikke går væk meget snart, så er det nul Julsø Rundt...

      DET ER SYND FOR OS

      Slet
    3. Jeg kan kun være enig! Det er sgu synd for os.

      Forhåbentligt er vi snart begge (stærkt) løbende igen. Jeg krydser fingre!

      Slet
  2. Som Karina skriver, så er du jo i super form - og der er stadig +3 uger til Berlin, så mon ikke bare at du skal 'slå lidt koldt vand i blodet', give knæet lidt ro og tænke flere positive tanker (læs: du er ikke skadet, blot midlertidigt overbelastet i knæet...) ;)

    Og ja, selvfølgelig er det surt ikke at ha' kontrol over situationen - men omvendt måske meget godt, at du får faresignalet nu og ikke om 2 uger.

    Pøj pøj med knæet!

    SvarSlet
  3. Var rigtigt ked af at høre om dit knæ - jeg ved jo hvor hård du træner for det, og kan se din formfremgang. Men se nu positivt på det - jeg håber dine chancer for at løbe Berlin er fine. Din grundform er fantastisk, og det koster dig ikke så meget hvis du er ude i kort tid. Sørg eventuelt for at få en til at kigge på knæet - se om der er noget der kan gøres.

    Pøj pøj - hilsen Jacob

    SvarSlet
    Svar
    1. Pyha, jeg var til massøren i aftes. Hans vurdering lød på overbelastning, ingen varig skade.

      På baggrund af min beskrivelse var han egentligt aldrig rigtigt i tvivl om skadens karakter; måden den opstod på indikerede netop, at de mange km (og måske i et til tider lidt for højt tempo) havde forvoldt skade.

      Jeg blev så efterfølgende skudt med strømpistol fra hoften, nedover låret og på knæet. Flere steder var det ikke ligefrem smertefrit.

      Men Berlin er altså dermed ikke aflyst, nu skal jeg bare lige være 100% smertefri, men med hans dom, er jeg også begyndt at tro!

      Slet
    2. Dejligt at høre og tak for opfølgning.

      Hjælper det tape der? Og hvad gør du nu?

      Forsat god bedring

      Slet
    3. Tapen støtter kun lidt og den ryger af i dag, for den minder mig hele tiden om, at knæet ikke er perfekt og så går jeg forkert, eller sagt omvendt; jeg skal lære at gå igen!

      Og hvad gør jeg nu? Jeg cykler. 22 km onsdag. 15 igår. Og jeg tager også 15 i dag. Først og fremmest for at motionere/styrke knæet, men også for at komme af med energien.

      Slet