tirsdag den 20. august 2013

Med maven som fjende - Uge 33, next stop Berlin del 6

Vi bliver lidt på Alexanderplatz, her et super flot foto af fjernsynstårnet
Jeg har været i Berlin mange gange. Første gang var med en større gruppe medstuderende fra Friedrich Schiller Universität i Jena, hvor jeg studerede et halvt år. Måske af samme grund har jeg et nostalgisk syn på især Alexanderplatz og siden dengang har jeg ikke været oppe i tårnet, men i år skal jeg. Jeg husker det som pengene værd, så hvorfor ikke?

Men av for en uge. Maveproblemer gør altså ikke en langsom løber hurtigere. Maven ville bare slet ikke onsdag, allerede tirsdag under intervaltræningen kunne jeg mærke, at der var maveproblemer på vej og de prægede min træning helt til torsdag, med onsdag som den værste dag. Men jeg fik da løbet lidt.

Mandag blev det til 15 afslappende km.

Tirsdagens træning var en af dem, der krævede notater i hånden. 17 km inkl. diverse intervaller.

Onsdagen havde jeg brugt på at kæmpe mig gennem dagen. Maven fik mig i jag til at knuge sammen i smerte, men da aftenen nærmede sig, meldte lysten sig og jeg fik 11 km i hus. 11K@4.48 med puls på 131 indikerede ikke ligefrem, at jeg var mærket, men det var jeg!

Torsdag skulle MT testes, først opvarmning og herefter 10K4.04 puls 154. Fin rytme, ingen problemer, men da jeg afjoggede 4 km, sivede al energi ud af mig. Jeg tror maven lige skulle vise, hvem der bestemte.

Fredag morgen kl. 5 blev det til 9.5 km afslapning og vin om aftenen

Lørdag var der langtur på programmet. Egentligt havde min kære træner sammensat en tur med hele 9 temposkift, det ville kræve to hænder at huske det, så jeg delte turen op i 5, 3 og 2 km intervaller. Sammenlagt for hele turen 30.5K@4.36 - heraf 7 km i MT

Søndag var klubdag. Og hvor jeg skulle have løbet intervaller tog jeg i stedet en 5 km test (2,5 km og tilbage igen), hvor jeg satte en krog i en af de hurtigste i klubben og brugte ham som hare. Han havde lovet at holde 4.00, men han løj fra start til slut. 3.42 sagde den for mit vedkommende, altså 18½ minut, haren sluttede lidt hurtigere. Mine 30 dagen før kunne godt mærkes. Samlet set den dag, inkl. 5 km mens grillen blev varm 21 km.

Så alt i alt 122 km.

Denne status er jo skrevet i en allerede påbegyndt uge og desværre er starten ikke gået helt optimalt. Maven voldte atter lidt problemer igår, men hvad værre var, at et vinklubsmedlem og også løber hilste fra modsatte siden af vejen og da jeg løb over til ham, fik jeg ondt under venstre fod, i svangen. Så hvad der skulle have været en afslappende tur, blev pludseligt til endnu en kamp mod maven, men med endnu større bekymringer for foden. Vendte jeg om med det samme? Nej da. Men burde jeg have vendt om? Ja, helt sikkert.

Heldigvis føler jeg i dag ingen smerte og er frisk på aftenens intervaller, spændingen har jeg absolut ikke behov for og skader endnu mindre...

5 kommentarer:

  1. Hej Snob,
    Jeg døjer også med maven, og har fået nogle råd af en diætist. Det kan være du kan bruge dem...
    Spis ofte, spis der for flere men mindre portioner over dagen. Spis groft og magert. Ikke for meget frugt. Skær ned på kaffe og alkohol især. Undgå light produkter. Undgå tyggegummi. Spis gerne masser af de gode kulhydrater. Ja der var meget mere, men dette var vist hovedpunkterne. :) Ellers rigtig godt kæmpet og løbet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karina,

      Tak for kommentaren og rådene.

      Jeg spiser konstant og fordelt på mange måltider over hele dagen.

      Dagen starter med havregryn, men onsdag nåede jeg det ikke, ej heller mandag, så spørgsmålet er, om de manglende fibre kan udløse det alene? - Første del af morgenmaden onsdag bød på appelsinjuice og bagefter et æble, så at erstatte fibre med syrerig kost er nok ikke vejen frem!

      Generelt set i disse uger skal jeg løst regnet og lavt sat have tilført 6000 kcal mere ugentligt end mit basale behov. Så light produkter er ikke vejen frem, tyggegummi tygger jeg alligevel aldrig, jeg kan ikke se pointen med at tygge noget, uden at få noget, det er jo at snyde maven, ik'? Næhh, de sidste dage har jeg spist romkugler for at spæde til kalorieindtaget, for en aftenvejning og jeg gentager lige, en aftenvejning, sagde 62 kilo, og det er ikke ret meget, når de skal fordeles på 183 cm.

      Kaffe er minimeret til 2-3 kopper dagligt, vin drikker jeg kun fredag og lørdag og ellers består kosten primært af grønt, kød og lidt kulhydrater (samt mandler, mørk chokolade, rosiner)

      Slet
    2. Meget imponerende uge og godt kæmpet med dine små ting du har bøvlet lidt med. Du bliver frygtindgydende i Berlin. Jeg har også en del fokus på kosten den næste tid, men det er med helt andet formål end dig, så du kan godt låne nogle af mine kilo - hehe !! Det er dælme heller ikke meget du vejer - vi er trods alt lige høje, og jeg har ca. 12 kilo mere end dig at slæbe rundt på ! Tror du skal gøre rigtigt meget ud af at få noget at spise om morgenen - et glas juice og et æble er godt nok ikke meget at starte dagen op på. Tror vist nok at æble og frugt generelt ikke er syrerigt som du skrive, men base. Det er noget med at kroppen omdanner det til base, selvom det er syrligt når det proppes i munden :) Hilsen Jacob

      Slet
  2. Hej Per, Spændende at følge med i din rejse mod Berlin :-) Jeg kunne ikke undgå at hæfte mig ved det lille "hvorfor ikke?" ifbm. dit besøg i tv-tårnet. Min kæreste og jeg var deroppe for 14 dage siden, og havde vi ikke hentet billetten dagen før, skulle vi have stået i kø/ventet i 3 timer for at komme op. Gør dig selv en tjeneste og køb billetten på forhånd i en af automaterne foran tårnet. Her kan du vælge et tidspunkt, du vil derop - og derved spare 2-3 timers ventetid på selve dagen. God fornøjelse og held og lykke med løberiet. Vh herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Et virkeligt godt tip, mange mange tak!

      Slet