søndag den 9. juni 2013

Uge 22-23 - Skildpaddens ene skridt frem og tilbage


Som overskriften siger, så har jeg efterhånden en følelse af at være klubbens skildpadde. Og det er jeg ikke helt tilfreds med, men der er jo kun en, der kan ændre på det billede og det er mig. Men forhåbentligt med hjælp fra min ret så geniale træner.

Af nedenstående uger er jeg faktisk kun rigtigt tilfreds med lørdagens træningspas i uge 22, her blev der bygget stille og roligt op med de første 10 på 44 min og de næste 10 på 40 min. Cirka!

Uge 21 var varm og det kan også ses på onsdagens rolige tur ligesom det ødelagde min plan for fredagen, hvor jeg ville løbe 3 gange 5 km, med første tur langsomt, næste hurtigere og den sidste all out. Måske bør jeg ikke klandre varmen, men kigge indad? - Dvs. jeg er slet ikke i tvivl om, hvor skylden skal placeres.

Så overskriften skulle understrege, at jeg ikke rigtigt føler, at jeg udvikler mig. En grim dans på stedet er vist, hvad det er.

Derudover så forlod jeg Facebook for halvandet år siden, men sørme om ik' jeg er blevet tvunget tilbage af chefen, idet jeg skal administrere firmaets facebookside, og selv om jeg har sat foto på, så får jeg kun een ven derinde og det er chefen (fedterøv!) og ellers bruger jeg det kun til løbeklubben. Så det var altså også et skridt frem og et tilbage. Og er i mine øjne en endnu grimmere dans på stedet.

Min status som skildpadde blev næsten understreget i en iltoptagelsestest, men mere om det senere....

Uge 21

Mandag: 15K@4.51, gns. puls 137, 1.12
Onsdag; 15K@4.44, gns. puls 147, tid 1.11
Fredag: Først 10 km som negativ split, derefter 2 stigningsløb á 250 m og resten rimelig roligt
Lørdag: 16K@4.45, tid 1.16, gns. puls 139
Søndag: Klubdag med stjerneløb, samlet 10K@4.40

I alt 66 km

Uge 22

Tirsdag: 15.5K@4.16
Torsdag; 15K@4.35 - En tur, der hverken var fugl eller fisk
Lørdag: 22 km, der blev løbet progressivt og afsluttet med Vårby bakke. Gns, for hele turen @4.14, tid 1.33, de sidste 3 i @4.29
Søndag: 12 rolige km, 12@4.42, tid 56.35, gns. puls 144

I alt 64 km

4 kommentarer:

  1. Absolut godkendte uger ! Har luret du også skal ud til naturmarathon søndag - bliver spændende, men der skal du nok være hurtig. Din tur lørdag tyder jo på formen er rigtig god ! Vi ses.Hilsen Jacob

    SvarSlet
    Svar
    1. Tja, lad os se... Måske jeg tager en krog med, så jeg kan hægte mig på jer andre!!!

      Slet
  2. Skildpadden vinder over haren til slut - det har jeg selv læst i Æsops fabler :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Måtte det være sandt - også uden for fablernes verden! :o)

      Slet