Uge 7 - Så er jeg da i gang igen

3 uger med influenza...

Heldigvis ikke mig alle tre uger, familien tog også sin tørn. Men som følge heraf og med konens skiftende arbejdstider fik jeg først for alvor genoptaget mit løb i onsdags. Og for pokker hvor er jeg langt fra min tidligere topform. Ikke engang i ferien med tæt på 40 grader lod jeg benene hvile så meget, som min svagelige krop pludseligt krævede.

At min topform ikke er, hvad den har været, var jeg ikke i tvivl om, da jeg onsdag snørrede skoene. Nu tog jeg så dog heller ikke skoene på for at jage nye rekorder, men for at få kilometer i benene.

Og hvilken lise det var, endeligt at kunne trække vejret frit, uden snot, uden pus, uden hæshed eller frygt for luftvejsinfektioner. Dog stadig med astma. Og altså som sagt i en noget langsom udgave af mig. Men nok ynk. På den positive side kan man sige, at jeg da har friske ben, og hvorfor ikke se det sådan?

Selv om jeg kan finde på at "irettesætte" mine medpassagerer til/fra kontoret for deres dårlige manerer, ser jeg mig som et glad og positivt menneske.

Men når man med kropssprog forsøger at vise, at man ønsker at sætte sig ind på pladsen ved siden af mig i stedet for at åbne munden og spørge høfligt, stejler jeg lidt og bliver stædigt siddende for at fremprovokere spørgsmålet.

Og netop da jeg er sådan et muntert menneske, responderede jeg kækt, da en herre stillede spørgsmålet, om han kunne sidde på sædet ved siden af mig, at hvorvidt han kunne, vidste jeg ikke, det beror jo på fysik, men at han gerne måtte. En lille forskel på "kan" og "må", som jeg, blandt andet, også forsøger at bibringe mit kære afkom, og konen, når jeg tør!

Et lille sidespring, men dem er jeg gode til, nu til det væsentlige.

Onsdag: 10 km, gns. 4.22/km, gns. puls 162 (maks fart 3.34/km og som følge heraf løb jeg ikke to gange 5 km, men tilfældige 10 rundt i byen for ikke at blive fristet til en negativ split)

Lørdag: 15 km, 4.25/km, gns. puls 153,

Søndag: 15 km, 4.27/km, gns. puls 156

Søndag havde måske lidt flere bakker, eller måske var benene trætte, men klart var det, at klubtræningen blev skubbet endnu en uge. Og endnu mere klart er det, at næste uge byder på en øgning af tilbagelagte km.