mandag den 19. november 2012

Uge 46 - Sløv start, men med PR





Ugen startede sløvt, og usundt, men virkelig hyggeligt. Mandag stod den nemlig på grønlangkål, hvide og brune kartofler sammen med landskinke hos børnenes oldemor.

Tirsdag kom jeg i løbeskoene. 10 km blev det til. Og det lykkedes mig at holde farten nede, så jeg endte med en sluttid på 45 min. Faktisk blev det til 11 km, da jeg efter et lille indkøb, småløb med en bærepose i favnen.

Onsdag var fyldt op af andre gøremål.

Torsdag blev det kun til 7 km, det var hvad der kunne presses ind.

Lørdag stod den på 10 km løb. Hvor det da gik meget godt. Nogle af Danmarks hurtigste løbere deltog også, jeg forsøgte ikke at følge med dem, men det kunne være sjovt at stå på sidelinien og se dem løbe forbi.

Søndag var jeg så en af de få, der stillede til træning. Og i dag mandag fortryder jeg! Jeg løb de 4 km ud til skoven stille og roligt, luntede sammen med de øvrige gennem skoven og ud til vores træningsområde, hvorefter træneren så ellers gik amok.

Fodledsøvelser først. Dejligt afslappende, det samme var benøvelserne med knæløft og hælspark. Turene med sprint var hårde, men sjove. Sjovt er det i al fald, når farten er så høj, at kun tæerne rammer jorden. Men efter sprintene begyndte gårsdagens 10 km konkurrence at kunne mærkes i benene, hvorfor jeg aftalte med mig selv, at jeg ikke ville presse mig selv unødigt på de forestående tempoture. Vi løb 3-2-1. Altså først 3 km, siden 2 km og slutteligt 1 km.

De første to løb blev opdelt i skiftevis 200 m marathonfart og 50 m 10-km-løbsfart. Den første tur tog jeg nok lidt for hurtigt. Anden tur tog jeg sammen med to andre. Sidste tur var side om side med min konkurrent fra gårsdagens løb og vi pressede hinanden lidt vildt. Det har vi vist allerede nu for vane, men hold da fast, hvor er det godt, og det kommer helt sikkert til at gøre mig til en bedre løber. Om det er konkurrencen eller klubben, der skal have æren, det ved jeg ikke, men under alle omstændigheder, kan jeg glæde mig over, at jeg er ved at genfinde min løbemæssige ærgærrighed. Sidste tur skulle forresten løbes i 10-km tempo, og lad mig bare sige, at vi løb lidt hurtigere end dagen før. 3.23 tror jeg nok, så altså så meget for at holde igen. Men søndagen endte med i alt 17 km.

Dermed samlet set 44 km i uge 46.

Og så vil jeg godt rose mig selv. Jeg har slet ikke nævnt sidste uges latterlige nominering af prisen "Årets danske sangskriver" til DMA. Heller ikke selv om det må være en direkte fejl. En ting er, at vinderen af denne pris ikke kan synge, men han kan i sandhed heller ikke prale af at skrive originale tekster. Prøv at læse de første fire linier af Mer' end kærlighed: "Jeg ville ønske, vores liv var en dans på røde roser,
men kærlighed er ikke som på film. Vores venner og familie må jo tro, vi er idioter, fordi vi ikke giver slip." 
Det får jo Lars Lilholt til at minde om Goethe, hvis man skal bruge Seebach som sammenligningsgrundlag.

Hov for pokker, nu kom jeg til at nævne det alligevel, men pyt, så er det ude. Jeg lærer vist bare aldrig at forstå, at folk vil nøjes med så lidt....

2 kommentarer:

  1. Tak, tror jeg nok!

    Én ting er, at Seebach er landets mest sælgende sanger, hvorfor prisen som "Årets Mandlige Kunstner" er ok. Men at tildele ham en pris for bedste sang, der er det vel ikke et spørgsmål om kvantitet? - Min pointe er blot, at der findes Malk de Koijn, de er nyskabende og leger med ordene. Jeg er selv vild med I Got You On Tape, han skriver godt nok på engelsk, det var også en mulighed. Ellers er der jo Ulige Numre eller skønne Marie Key, der vel synger en slags pop og på dansk.

    Men det fortæller jo bare, hvorfor P3's guldpris vægter højere, ligesom både Guldbjørnen og De Gyldne Palmer slår Oscaren, i al fald når man taler kvalitet.

    SvarSlet