lørdag den 20. oktober 2012

64 km, 15 genstande - Uge 42

Dårlig billedkvalitet, beklager!

Egentligt er jeg indstillet på efterår/vinter-mode.
Og egentligt skal jeg ikke nå mere i år set med løbeøjne.
Så egentligt virker det lidt mystisk, at det i denne uge alligevel blev til 64 km.

Men det skete altså! Mest af alt fordi børnene var på efterårsferie, hvorfor jeg benyttede mig af muligheden for at løbe, mens solen stadig var oppe og det var skønt...

Ugen startede søndag med mit halvdårlige løb i Hundige. Knæet var rask; min fokus på at undgå skæve landeveje havde hjulpet, men på dagen drillede maven. I mit løbereferat glemte jeg vist at nævne, at jeg kun tog den ene gel, jeg havde planlagt to, men med mavens tilstand turde jeg ganske enkelt ikke spise/drikke begge. (Hvad er det rigtige ord, indtage måske?)

Mandag nappede jeg 7 km i fodbad, det vil sige, jeg havde lige fået sko og tøj på, da det begyndte at regne, men det stoppede mig ikke, ud skulle jeg. Og på den måde kombinerede jeg løbetur med fodbad!

Tirsdag stod den på restaurantbesøg og selvforkælelse med konen. Vi havde diskuteret forskellige steder, men valgte at støtte en af de lokale restaurationer. Det gør jeg gerne, altså støtter de lokale, men denne restaurant ser aldrig mig igen. Jeg vil ikke sætte navn på den, blot konstatere, at den kalder sig brasseri, har kunst på væggen af en lokal kunstner, ligger i Slagelse og adressen er... Men denne restaurant laver altså mad, jeg kunne have lavet bedre med venstre hånd, saucen var f.eks. grynet og mit gæt er, at det var halvfabrikata!

Onsdag blev det til 14 km + 1 km afslapning

Torsdag og fredag stod i afslapningens tegn. Og hele ugen har jeg drukket vin hver dag og det kan åbenbart godt kombineres med mange kilometer. Tricket er naturligvis, løb først, vin bagefter.

I dag lørdag blev det til 21 km. Og i dag havde jeg skiftet søndagens flade Hundige-landskab ud med et bakket et af slagsen. De første 9 bestod af lange lige stigninger og fald. Som altid føltes det som om det gik mest op(!) og da jeg forlod hovedvejens cykelsti, nød jeg landevejens mange små sving og små og store bakker. Enkelte var ret brutale. Men landevejen er heldigvis helt plan, og det er mine knæ ganske godt tilfredse med. Ovennævnte foto skulle gerne vise en af bakkerne, men med mit svedige mobilkamera, og ikke svedig som i cool, men svedig som i ordet mest ulækre forstand, så er det pænt svært at tage gode billeder.

I korte tal:

Søndag: 21.1 km, tid 1.25.39, gns.fart 14.7, gns. puls 157
Mandag: 7 km, tid 30.30, gns. fart 13.9 km/t, gns. puls 149
Onsdag: 14 +1 km, tid for de første 14.3, 1.00.00, gns. puls 149
Lørdag: 21.1 km, tid 1.29.00, gns.fart 14.2, gns. puls148

2 kommentarer:

  1. Ja et godt glas vin er livseleksir og måske ikke det værste at nyde...?

    Det lyder som om motivationen og lysten er der, det lover godt.

    PS: dine valg til vinsmagning var meget spændende og anderledes. Gad vide hvor du har købt de vine?

    Kh Karina

    SvarSlet
  2. Nej, vin skal der til. Men når træner meget, går der nærmest askese i den.

    Lysten er der, men jeg har også oplevet et tomrum, hvor jeg ikke vidste, hvad jeg skulle med mit løb, men svaret på mine spørgsål hedder vist Team Hechmann Sport....

    Vinklubben, jeg er medlem af, er butiksuafhængig, så de fleste af vinene, vi drikker kommer fra formandens kælder, som er meget rig på god vin. Han har i mange år(tier) interesseret sig for vin, og hvis han har købt en flaske for 200 kroner i 1990, så belaster han os her 22 år efter, kun for ca. samme beløb, hvorfor vi altså drikker stor vin for få penge. Normalt afholdes smagningerne i traditionel stil med et gennemgående tema, men af og til får vi et flip og laver sådan en skør smagning.

    SvarSlet