søndag den 11. marts 2012

Panikangst og ærefrygt

Jeg sad og læste i en af mine murstensromaner igår aften, da jeg pludselig blev ramt af panikangst.

Havde jeg nu trænet nok? Vidste jeg, hvad jeg gav mig i kast med? Kort sagt virkede bjergbestigningen et kort øjeblik uoverkommeligt, men når jeg kan løbe 32 km uden væske og energiindtag, så burde jeg kunne klare 42 km med væske og energi.

Alle kan jo gennemføre et marathon!

Tager det dog længere end 4 timer, så har man ikke løbet men gået og min fulde respekt får man først ved noget der minder om 3 timer - og det er netop her hunden ligger begravet. Kan jeg klare de 42 og samtidig opnå min egen respekt?

Pokker tage min forfængelighed...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar